Skøn beliggenhed tæt på Frederiksborg Slot

Byen og nærområdet har et stort udbud af dagligvarebutikker og specialforretninger, og det nærliggende prisbelønnede indkøbscenter Slotsarkaderne byder på indkøb og shopping for enhver smag.

Hillerød har hyggelige caféer og restauranter, og en interesse for film, litteratur og kunst kan dyrkes og nydes i bl.a. Cafe Slotsbio og Kunsthuset Annaborg som ligger få minutters gang fra RÅDHUSTTRÆDET. Derudover findes Kulturhuset Støberihallen med koncerter og foredrag samt byens populære bibliotek med litterære arrangementer og skiftende kunstudstillinger.

Hillerød er rig på skønne naturoplevelser og nationale kulturskatte, og med RÅDHUSSTRÆDETs beliggenhed er du kun 200 meter fra skønne vandre- og cykelture i Frederiksborg Slotspark med stisystem ud i Gribskov og UNESCOs verdensarv med Parforcejagtlandskabet. Også byens smukke vartegn, Frederiksborg Slot med sin eventyrlige Barokhave og Slotssø, kan nås med en kort spadseretur .

Når man bor i RÅDHUSSTRÆDET, kan man ikke ønske sig en bedre placering. Her er kun en kort spadseretur til alt hvad hjertet begærer.

Alt hvad man behøver er i gåafstand

  • 100 meter til dagligvarebutik, blomsterforretning, vinhandel mm.
  • 200 meter til Frederiksborg Slotshave
  • 300 meter til Café Slotsbio og Kunsthuset Annaborg
  • 350 meter til Frederiksborg Slot, Barokhaven, Slotssøen og Nationalhistorisk Museum
  • 750 meter til Slotsgade, byens gågade.
  • Bus lige ved døren